Spørgsmål og svar om tandpleje​

Her kan du finde spørgsmål og svar fra alle kategorier:

Børnetandpleje

Spørgsmål:

Hvordan tilmelder jeg mit barn til tandpleje?

Svar:

Alle børn og unge fra 0 - 18 år tilbydes gratis tandpleje.

Dit barn indkaldes til første undersøgelse når det er 1½ år. I Roskilde kommune skal du tilmelde dit barn hos Tandplejens Administration. Tlf.: 46 31 71 00.

I Lejre kommune tilmeldes hos Tandklinikken, Kirke Hyllinge. Tlf.: 51 16 92 98

Tandbehandling hos privatpraktiserende tandlæge(vores klinik)kan først finde sted, når Tandplejen er orienteret om valget, og skriftlig overførsel til tandlægen har fundet sted.​

Efter fjernelse af tand

Spørgsmål:

Hvad kan du forvente, når du har fået fjernet en tand?

Svar:

Mulighed for smerter. De første timer er mund og sår bedøvet, og det vil derfor ikke gøre ondt.

Når bedøvelsen er væk kan der komme lettere smerter. Tag derfor 2 Panodil, inden bedøvelsen holder op. Der efter kan du tage tabletter efter behov, højst 8 i døgnet.

Hævelse. Det er helt almindeligt, at det kan komme hævelse efter operationen. Læg en ispose på kinden. Gør det et kvarter hver time de første par timer.

Pas på såret. Såret skal have ro. Undgå fysisk aktivitet det første døgn. Lig med hovedet højt det første døgn. Undgå at røre såret.

Mundskylning. Skyl ikke munden på operationsdagen, og gør det under ingen omstændigheder de første 2 timer.

Hvad kan du spise? Spis kold mad, der er blødt eller flydende, den første dag.

Efterblødning. Det er normalt, at der den første dag vil sive lidt blod fra såret. Kommer der regulær blødning, kan du bedst stoppe det ved at tage en ren gazetampon over såret og bid sammen i en halv time. Hvis blødningen stadig fortsætter kontakt tandlæge, læge eller skadestue.​

Tandpine

Spørgsmål:

Hvad gør jeg hvis jeg får tandpine uden for klinikkens åbningstid?

Svar:

Du kan henvende dig på Tandlægevagten, Oslo Plads, Østerbro, København.

Tlf.: 35 35 02 51

Åben alle aftener kl. 20 - 21.30

Weekender og helligdage desuden kl. 10 - 12.

www.tandvagt.dk

Tandpinevagten ligger i:​

Klinikken på Antvorskov skole, Sejerøvej 1, 4200 Slagelse

og

Nørre Alslev Klinikken, Parkvej 12, 4840 Nørre Alslev

Man skal bestille tid hos Tandpinevagten ved at ringe på 29 60 01 11 i tidsrummet 9.30 til 11.30

Åbningstid: Weekend, helligdage, jule- og nytårsaftensdag kl. 11-13.

Tandpinevagten tilbyder akut tandlægehjælp til voksne og børn i form af behandling af tandstader og smertevoldene tabte fyldninger m.v.

Behandling af børn under 18år betales af bopælskommunen.

Voksne bliver opkrævet betaling ved behandlings afslutning. Tandpinevagten tager kun imod betalingskort. Der er forhøjede weekendtakster svarende til min. 991.85kr om lørdagen og 1322,81kr om søndagen (takster pr. 1 juni 2021). Den nøjagtige pris afhænger af hvilken behandling der udføres. 

Ved større skader desuden på Næstved Sygehus

Afd. for Tand-, Mund-Kæbekirurgi.

Ringstedgade 61

4700 Næstved

Tlf.: 56 51 47 50​

Traumer på børn

Spørgsmål:

Hvad gør jeg hvis mit barn slår en mælketand?

Svar:

Førstehjælp.

Forhold dig roligt og koncentrer dig om dit barns velbefindende.

Vask såret omhyggeligt med rigeligt rindende vand. Oftest er der sår på tandkød og læbe.

Stop blødning med gazekompres i 5 min.

Søg tandlæge​

Traumer på voksne

Spørgsmål:

Hvad gør jeg hvis et stort barn eller voksen slår en tand?

Svar:

Hvis tanden er slået ud, undersøg om det er en blivende tand eller en mælketand. Mælketænder skal ikke sættes på plads. Hold patienten rolig.

Find tanden og saml den op ved kronen, undgå at røre ved roden. Hvis tanden er beskidt, vask den kortvarigt (10 sek.) i koldt rindende vand og sæt den på plads. Forsøg at opmuntre patienten til at sætte den på plads. Bid på et lommetørklæde for at holde den på plads. Hvis dette ikke er muligt, placer tanden i et glas med mælk eller spyt. Tanden kan også transporteres i munden mellem kindtænderne og kinden. Undgå opbevaring i vand.

Søg tandlæge omgående​

Ring på

Kontakt os

Adresse

Tofthøjvej 9, 4130 Viby Sjælland