Rodbehandling

Tandrodsbetændelse er en meget normal lidelse, som mange danskere kan opleve mindst en gang i deres liv. Symptomer på tandrodsbetændelse er bl.a. stærke smerter, ømhed ved tygning og dårlig smag i munden.

Når der er brug for en rodbehandling, så kan det skyldes, at et hul i tanden er kommet igennem tandbenet og ind til nerven. Bakterierne, som har lavet hullet, er dem, som giver betændelse i nerven. Det kan også skyldes et tandtraume, som giver en betændelsestilstand. Det er den kroniske betændelse i tandnerven, som giver smerter/tandpine.

Hos Tandlægerne i Viby opdager vi som oftest tandrodsbetændelse ved røntgenfotografering eller når vores patienter kommer med smerter. Det er vigtigt, at betændelsen bliver behandlet så snart vi opdager den. Betændelsen kan ellers brede sig ud af tanden og derigennem udvikle rodspidsbetændelse, eller i særligt uheldige tilfælde brede sig til blodet og derved være skyld i alvorlige hjerte- og hjernesygdomme.

Rodbehandlinger foregår ved, at vi ved hjælp af nogle særlige, tynde file fjerner det døde nervevæv fra tandens rodkanal. Undervejs skyller vi kanalen med bakteriedræbende væske og til sidst, når alt nervevæv er væk, forsegles rodkanalen med en fyldning. En tand der har fået en rodbehandling skal kontrolleres via et røntgenbillede ca. 6-12mdr efter og herefter ved individuel vurdering. En krone kan anbefales hvis der er opheling om roden efter rodbehandlingen.

Vi ved desværre, at succesraten for rodbehandlinger kun er 80-90% og at få tænder kan have brug for yderligere behandling i form af amputation af rodspidsen hos specialtandlæge.

Får du brug for rodbehandling vil vi altid grundigt sætte dig ind i netop dit behandlingsbehov.​

Ring på

Kontakt os

Adresse

Tofthøjvej 9, 4130 Viby Sjælland